Beboerforening bestyrelsesmøde 19. jan. 2016

Storhøj, 19. januar 2016

Bestyrelsesmøde Storhøj Beboerforening

Hos Alice

1        Alice bød velkommen

Tilstede: Anders Fyllgraf, Børge Helmer, Henrik Ebesen, Alice Hinge, Kirsten Houmann.

Afbud: Bodil Lassen.

2        Opfølgning fra sidst

Nye familier på Storhøj: Moselodden 5 – Kirsten har besøgt Bodil Andkær og budt hende velkommen.

3        Arbejdsudvalgene

Vedligeholdelsesudvalget:

Nordstien blev flot ryddet, så der nu kan pløjes i markens fulde bredde.

Forslag om at vi fastlægger en fast tilbagevendende weekend til arbejdsdage. Måske det vil gøre det lettere for folk at planlægge deres tid og deltage i fællesskabet.

Foreløbigt er næste arbejdsweekend fastlagt til 16. – 17. april, som er tredje weekend april.

Forslag om at man kan skære rødbøgen fri, som står i den lille skov på fællesarealet ved siden af skuret. Det kunne blive et flot træ, hvis det fik lov til at brede sig.

Legepladsudvalget har snakket med Tamu. De har nogle shelters stående på udstilling, og kan sagtens levere og bygge et hos os på Storhøj. På seneste generalforsamling blev der afsat kr. 20.000,- til udvikling af legepladsen, så bestyrelsen tilslutter sig, at udvalget tager kontakt med Tamu med henblik på opstilling af et shelter på fællesarealet. Desuden har Tamu fine mødelokaler, som vi er meget velkomne til at benytte til generalforsamlinger og lignende.

4        Siden sidst

Håndværkerudvalget har lavet en beskrivelse af, hvordan vi kan etablere og vedligeholde en liste over anbefalede håndværkere. Bestyrelsen godkender, at dette initiativ sættes i værk, og at beskrivelsen lægges på hjemmesiden.

5        Nye emner

Alice foreslår, at vi genindfører sommerfester, så vi har et festligt lag at mødes i.

Tidligere beboere har foreslået, at vi holder et jubilæumsarrangement. For eksempel bliver beboerforeningen 45 år i 2017. Forslag om at invitere alle tidligere beboere.

Forslaget fremlægges på generalforsamlingen, med henblik på at nedsætte et udvalg. Foreningen financierer telt, borde, stole og toilet.

6        Økonomien

Budgettet holder som planlagt.

7        Hjemmesiden

Hjemmesiden er klar i et nyt design og layout, og der er netop udsendt opfordring til, at man opretter sig som bruger på hjemmesiden med eget login.

Med dette login får man

  • adgang til områder af hjemmesiden, hvor kun medlemmer har adgang, for eksempel håndværkerguiden.
  • mulighed for at kommentere på diverse indlæg,
  • vedligeholde egne oplysninger om telefonnummer, email adresse osv,
  • modtage nyhedsbreve, invitationer og lignende fra foreningerne.

Gennem disse nye tiltag skulle vi gerne få en mere dynamisk hjemmeside, som beboerne selv kan sætte dit præg på.

8        Generalforsamling

Forslag om generalforsamling den 12. eller 13. april 2016. Anders kontakter Tamu.

9        Eventuelt

Mødet slut kl. 21:30

10    Næste møde

Tirsdag den 15. marts 2016, kl. 19:30 hos Børge.

udskriv

Leave A Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.