Referat af Generalforsamling 2017
Storhøj Beboerforening den 25. april 2017
1 Velkomst
Kirsten bød velkommen.
2 Valg af dirigent
Linda, B6, blev valgt til dirigent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamling er lovligt indkaldt.
27 stemmeberettigede. 1 deltager uden stemmeret.
3 Beretning
Formand Kirsten Magnussen aflagde beretning som følger.
Det er en fornøjelse som formand at skulle aflægge beretning for en så aktiv forening som vores fælles beboerforening, der jo som bekendt er overbygning for de mange arbejdsudvalg, klubber og kredse, hvorfra langt de fleste fællesaktiviteter udgår.
Af hensyn til nye medlemmer af beboerforeningen kan jeg oplyse, at udvalgene er arbejdsudvalg, der nedsættes på generalforsamlingen til enten at fungere permanent – for eksempel Vedligeholdelsesudvalget, Kultur-tursudvalget, Sct. Hans, eller til at løse en konkret opgave, for eksempel Solcelleudvalget.
Klubber og kredse dannes af beboerne omkring interesser, for eksempel Biografklubben og ikke at forglemme Whiskyklubben. Her er bred spændvidde og ingen formelle grænser. Interesserede finder sammen eller forsøger at komme med i en eksisterende klub eller kreds.
Også i lighed med sidste år vil jeg nævne de arrangementer, som alle beboere har været indbudt til:
- Skattejagt i Hørret Skov.
- Sct. Hans bål på fællesarealet, hvor det til sidste lykkedes at få ild i bålet med hjælp fra Chr. Iversens gasbrænder.
- Kulturtur til Kongernes Jelling.
- Spiseklubber, som Åge Jørgensen organiserer.
- Vedligeholdelsesweekend i foråret
- Fælles tur til Bora Bora danseteater med efterfølgende fejring af teatrets 5-års fødselsdag
- Fastelavn med tøndeslagning og hygge for voksne og børn.
Sidste sommer sørgede legepladsudvalget for opstilling af et shelter og etablering af tilhørende bålplads. Det ser ud til at være en stor succes og jeg glæder mig til at overnatte der. I betragtning af de efterhånden mange mindre børn her på Storhøj har bestyrelsen sagt ok til, at legepladsudvalget indkøber og opstiller et legehus på legepladsen, så, hvis det ikke allerede står der, så varer det ikke længe!
Jeg vil slutte med at takke bestyrelsesmedlemmerne og alle I andre, som har bidraget til fællesskabet og det gode liv her på Storhøj. En særlig tak til Alice Hinge som i mange år meget aktivt har deltaget i bestyrelsen, og som nu ikke på ny stiller op.
3.1 Spørgsmål
-ingen.
Beretningen godkendt med applaus.
4 Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Anders Fyllgraf fremlagde det reviderede regnskab, som pr. 31.3.2017 fremstod med et underskud på kr. 8.902,-. Indtægten har været kr. 23.950,- mens udgifterne androg kr. 32.852,-. Egenkapital på kr. 48.583,-.
Regnskabet godkendt med applaus.
5 Udvalgenes beretninger
5.1 Vedligeholdelsesudvalget
Et fint fremmøde til årets vedligeholdelsesdage. Det lykkes at holde arealet i en rimelig stand.
Almindelig oprydning og beskæring.
Husk nye vedligeholdelsesdage i næste weekend.
5.2 Skt. Hans-udvalget
Afholdt med succes endnu en Sct. Hans aften. Det lykkedes at få ild i heksen
Heks og tale går på skift mellem lodderne, og turnus styres med hård hånd af udvalget.
5.3 Børnefamilieudvalget
Tanja: Fastelavnsfest afholdt. Rigtigt hyggeligt men manglede desværre en del bedsteforældre.
Før-Sct.Hans arrangement på boldbanen på fællesarealet, som bliver gentaget næste år.
5.4 Legepladsudvalget
Anders: Shelter indkøbt og opstillet. Forventer indkøb af legehus. Indkøbt flishugger, som er blevet brugt til produktion af flis til legeredskaberne på fællesarealet. Løbende opgradering af legepladsen.
Karsten, S26, reparerer svævebanen, hvis der opstår problemer.
5.5 Kulturtur-udvalget
Birgit: Stor succes med turen til Jelling sidste år.
Næste tur er under planlægning, og målet endnu ikke fastsat.
5.6 Storhøj hjemmeside
Opfordrer til at folk benytter den. LÆS DEN: www.storhoej.dk
Holdes opdateret med referater og diverse nyheder.
5.7 Solcellepark-udvalg
Der er fortsat ikke penge i at lave et fælles anlæg. Så derfor ligger udvalget lidt i dvale indtil tiderne ændrer sig.
5.8 Handyman-udvalg
Knud: Har kørt nu et års tid nu. Der findes en liste på hjemmesiden. Det er lidt svært at få folk til at tilmelde anbefalede håndværkere. Så kære medlemmer: hvis I har gode erfaringer med en håndværker, så sig det til udvalget.
5.9 Bedsteforældreudvalg
Tanja Brøns og Kirsten Magnussen tager initiativ til at organisere formen. Der er vist ikke det store behov for den, så derfor er der ikke sket noget endnu.
5.10 Trafik og Veje
Ingen aktivitet i året løb. Håndteres til dels under børnefamilieudvalget.
5.11 Dræbersneglsdræberudvalget
Bodil: Vi er under angreb på flere flanker.
Børge, S16, har stadig en del gift liggende til fri afhentning (Feramol). Det er en fordel at angribe dem tidligt på året.
Thorendal har stadig et foredrag liggende omkring dræbersnegle. Det er lykkes ham gennem tankens kraft at holde sneglede på afstand på egen grund!
5.12 Klubber og Kredse
5.12.1 Biografklubben
Set mange gode film. En god måde at komme af sted på. Klubben er meget stor. Vi ser en film hver måned. Deltagerantallet svinger mellem 0 og 26.
Foretrækker Malling Bio for at støtte de lokale kræfter.
Meget socialt arrangement, og yderst anbefalelsesværdigt. Som regel afsluttes med kaffe og the på Højen.
Henvendelse til Birgit Stensgaard, S24.
5.12.2 Litteraturkredsene
For tiden fire aktive kredse:
Den oprindelige har 5 medlemmer hvoraf efterhånden kun 2 bor på Storhøj. Har i år 33 års jubilæum.
2’eren er fra ’94, der er 4 medlemmer.
Den nye kreds, ca. 11 år gammel og har 6 medlemmer. Læser sammen ca. 1 gang per måned.
En hel ny kreds fra 2012 på 12 medlemmer heraf 6 fra Storhøj. Den er rigeligt stor. Mødes ca. hver anden måned.
5.12.3 Spiseklubber
Hver vinter arrangeres spiseklubber (sept – maj).
Man hygger sig med god mad og et glas rødvin.
8 klubber i indeværende år. Åge udsender indbydelse først på efteråret. Der er fælles tilmelding, og udvalget fordeler på grupper af 6-8 personer. Nye deltagere efterlyses.
Henvendelse til Aage Jørgensen, B2.
5.12.4 Whiskyklub
Mange gode gyldne dråber er randt i halsen.
Princippet er, at hver deltager medbringer en flaske whisky til mødet, som han (!) synes de andre skal smage. Der sammenlignes, vurderes, postuleres og intellektualiseres over de gyldne dråbers indflydelse på næse og smagsløg.
Deltagerne skiftes til at være vært. Værten indkalder via doodle med 4-6 valgmuligheder, og den aften, der er flest, der kan deltage, bliver valgt.
Alle er velkomne. Henvendelse til Henrik Ebbesen, Ma5.
5.12.5 Ældrestyrken
Der var fælles affaldsindsamling søndag den 9. april kl. 14:00.
Vi indsamler i Hørret Skov og på Hørretvej frem til Hørret.
Vi indsamlede 69 dåser. Ca. samme niveau hvert år.
Lisbet Thorendahl, Ma2, er kontaktperson.
6 Indkomne forslag
ingen
7 Fremlæggelse af budget
Budgettet blev fremlagt med indtægter på 13.500,-, og udgifter på 25.616,- heraf 12.000 kr. til arrangement (primær jubilæum) samt kr. 10.000,- afsat til vedligeholdelse/indkøb fællesareal.
Indmeldelsesgebyr og frigørelsesbeløb fastsat til kr. 0,-.
Kontingent fastholdes på kr. 250,-.
Åge: Udgifter til telt ifm. jubilæumsfest: Er det et garanti beløb? Nej, foreningen har lovet at betale telt, borde, stole og toilet.
Budget godkendt med applaus.
8 Valg af tre bestyrelsesmedlemmer
Ikke på valg: Børge Helmer, S16, Anders Fyllgraf, S26, Henrik Munk Ebbesen, Ma5.
På valg: Alice Hinge, S30, Søren Tougaard, Æ2, Kirsten Houmann Magnussen, E3.
Alice ønsker at trække sig.
Lotte Bonde, B4, opstiller.
Lotte Bonde, Søren Tougaard, og Kirsten Magnussen, blev valgt med applaus.
9 Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor: Steen Mikkelsen, Emiliehøj16, blev valgt.
Suppleant: Carel Larson, E4, blev valgt.
10 Nedsættelse af arbejdsudvalg
10.1.1 Vedligeholdelsesudvalg
Michael Timo Johansen, E8, Henrik Munk Ebbesen, K10, Marianne B. Johansen, S22, Bodil Lassen, Æ2 – alle genvalgt på nær Henrik Ebbesen, der ikke genopstiller.
Ole Bonde, B4, valgt.
10.1.2 Sct. Hans-udvalg
Anna Leth, S6, Maja Vonsbæk, S12, Henrik Tiedemann, S12, Aage Jørgensen, B2, Josef Sørensen, B9, Katrine Gejl, B9, Anne Bruse, S26, – alle genvalgt. Lotte og Ole Bonde, B4, tiltrådt.
Anne Bruse trækker sig. Resten fortsætter.
10.1.3 Børnefamilieudvalg
Tanja Brøns (formand), S8, Anne Bruse, S26, Gitte Ladefoged Nielsen, K3, Thea Andersen, K6, genvalgt.
10.1.4 Legepladsudvalg
Anders Fyllgraf, S26, Søren Friis Jørgensen, S8, Jens Andresen S6, Christopher Andkjær, K3, Karsten Hinge, S30, Jesper Pedersen, K6 – genvalgt.
10.1.5 Kulturtur-udvalg
Børge Helmer, S16, Jens Birk Lauridsen, Æ3, Birgit Stensgaard, S24, Aage Jørgensen, B2, – genvalgt.
10.1.6 Dræbersnegls-Dræber-Udvalg
Børge Helmer, S16, Bodil Lassen, Æ2, Carel Larson, E4, – genvalgt.
En hel sæk gift står klar til portionsvis afhentning hos Børge.
10.1.7 Bedsteforældreudvalg
Tanja og Kirsten Magnussen tager initiativ til at organisere formen.
10.1.8 Trafik og Veje
Børnefamilieudvalget undersøger alternativer, og koordinerer med bestyrelsen.
10.1.9 Hjemmesideudvalg
Henrik Munk Ebbesen, Ma5, Lars Vestergaard Andersen, S7, Carl Gerhard Lichtenberg Crone, Ma8, Børge Helmer, S16, Carel Larson, E4, genvalgt.
10.1.10 Solcellepark-udvalg
Poul Spliid, H143, Carel Larson, E4, Christian Iversen, Ma1, holder et vågent øje med kommunens planer. Genvalgt.
10.1.11 Handyman-udvalg
Knud Ramian, E6, Børge Helmer, S16, Carel Larson, E4, Lis Bøttcher, Ma5.
Se guiden her på hjemmesiden. Genvalgt på nær Lis, der er flyttet.
Birgit Stensgård, S24, indmeldt.
11 Eventuelt
Carel: Skulle vi ikke få nedsat et udvalg til etablering af en hjertestarter på Storhøj.
Kirsten: Vi har forsøgt, men god ide at starte igen.
Nyt udvalg nedsat: Kirsten, Carel og Børge.
Alice: Reklame for den kommende jubilæumsfest. Meld jer nu endeligt til, det plejer at være rigtig hyggeligt. I må meget gerne melde jer som praktiske grise til selve arrangementet. Hver vej er blevet opfordret til at bidrage med et underholdende indslag.
—
Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.
Kirsten takkede dirigenten for den kompetente styring af mødet.
Mødet slut 20:40.