OBS! OBS!

Det foolyder, at der i weekendens løb har været en del indbrud i Mårslet og Hørret.
Jeg har her sidst på formiddagen observeret tre håndværker-biler på udenlandske nummerplader.
Der var fire håndværkere (?) i alt kørende i en mindre hvid kassevogn med reklame (Stream Cleaning Service) med en stige på taget, og de to andre, store kassebiler – en i hvid og en i grå (ældre model af mærket Ford Transit)
Det der gør deres ærinde lidt mærkværdigt er, at de deler sig på Storhøj og kommer gående nedad fra Bakkelodden – de har en pjece med i hånden og går til huse, hvor der ikke er nogen hjemme eller kigger meget ind ude fra fortovet.
I løbet af formiddagen har de kørt op og ned i høj fart to gange.

udskriv

FullSizeRender

5 comments on “OBS! OBS!”

  1. Jens Brunings-Hansen

    Det er et kendt fænomen i alle dele af landet. Min søster i Køge faldt engang i fælden for nogle år siden. Håndværkerne er IKKE fagligt funderede og prisen skrues gradvist op. Sig nej med det samme. En adm leder på mit x-job kom engang til at sige jatak til asfaltarbejde på p-pladsen foran skolen. Det skulle hun aldrig have gjort. Svindel og humbug!

  2. Aage Jørgensen

    Angående de tre håndværkerbiler: den stærkt snakkende “leder” af det mærkværdige, engelsktalende håndværkerhold henvendte sig til mig og tilbød, nu da de alligevel var i området og arbejdede for uspecificerede naboer, at sætte de tagsten på plads, som storme i tidens løb har løsnet. De fik lov til at fikse det lille problem, som faktisk har irriteret mig, men da de kom op på taget, var der pludselig flere defekte tagsten, ligesom der var råd i træværket langs gavlkanten, hvad de selvfølgelig også kunne fikse billigt, nu da de jo alligevel var her og næsten var i gang.

    Her stoppede festen! Også fordi en af dem, skotske Shaun, gerne ville have sig en kop kaffe.

    Jeg rettede henvendelse til politiet, der gjorde gældende, at man kun kunne melde noget, når der var noget at melde. Jeg havde jo sagt nej, og det var så det, og fint nok. Og heri kan politiet jo have ret, de skal ikke bruge tid på at være barnepiger for os og beskytte os imod at blive kontaktet af udenlandske håndværkere.

    Men hele legen går jo uden al tvivl ud på at tjene nogle hurtige sorte penge (og måske gøre iagttagelser, der kan bruges i indbrudsøjemed). Det er ikke forbudt at være naiv. Men som bekendt er det forbudt at få udført sort arbejde.

    Bilregistreringsnummeret (et af dem) var i øvrigt: DVIO VAO

    Storhøjlig hilsen
    Aage B2

  3. Lisbet

    De mennesker i den hvide kassevogn ringede på her på Ma2. Vedkommende talte engelsk og sagde, at de arbejdede for vores nabo med flise eller gulvarbejde til en pris af kr. 100 pr. kvadratmeter og spurgte, om vi var interesseret. Det sagde jeg, ,at vi ikke var. Han ønskede mig en god dag, hvorefter han gik ned ad Storhøjvej til den hvide kassevogn.
    Hilsen Lisbet Ma2.

  4. Susanna Toldi Bugge

    Tak for varslen, Anne.
    Burde du ikke have kontaktet politiet med din observation? Det ville jeg have gjort havde jeg set deres bemærkelsesværdige adfærd.

Leave A Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.