hos Børge
1 Børge bød velkommen
Tilstede: Kirsten Houmann, Børge Helmer, Henrik Ebbesen, Anders Fyllgraf, Lotte Madsen, Søren Tougaard.
2 Siden sidst
”Snakkehjørnet” har været i TV2. Det blev optaget den 27/8 og vist samme aften i nyhederne kl. 19:00.
3 Den Nordlige Sti
Kirsten har inspiceret nordstien sammen med Poul Spliid. Det er aftalt med Spliid, at vi “i marken” får fastlagt præcist det, som oprindeligt er aftalt i deklarationen mht. beboerforeningens leje af areal til stien langs marken mellem Æblehegnet og Fællesarealet.
Spliid har fremskaffet den oprindelige deklaration og matrikelkort fra 1985. Heraf fremgår tydeligt hvor stort et areal, der er udlagt til beboerforeningens rådighed. Se her: https://www.storhoej.dk/deklarationer/
Bestyrelsen har nu til opgave at få udmålt præcist hvor langt ud fra parcellernes skel, at dette areal strækker sig. Når dette er fastslået, så ved både vi og forpagteren af jorden, hvor ”skellet” går, så vi fremover undgår oppløjning af stien, eller at stien breder sig ud på marken.
Bestyrelsen beslutter følgende plan for dette arbejde.
- De enkelte grundejere pålægges at markere tydeligt, hvor deres skelpæle står.
- Bestyrelsen udmåler herefter det deklarerede areal ud fra disse skelpæle, og markerer tydeligt afgrænsningen ud til marken.
- Rydning af bevoksning, så vi igen får en sti på ca. 3 meter. Dette vil forventeligt fordre en minigraver eller lignende kraftigt værktøj for at kunne fjerne større gevækster.
Tidsplan
- Frist 1. oktober
- 3. oktober laver bestyrelsen markering med røde udstykningspæle.
- 3.-4. oktober på vedligeholdelsesdagene påbegyndes nedskæring af bevoksning, så vi får vores sti tilbage.
Henrik forfatter et brev til de berørte grundejere.
4 Arbejdsudvalgene
4.1 Vedligeholdelsesudvalget
Husk vedligeholdelsesdage lørdag-søndag i uge 40 – den 3. – 4. oktober 2020. Der skal beskæres rundt omkring på vores fællesarealer.
Større arbejdsopgaver:
- Nordsti ryddes.
- Bålplads reetableres.
- På trekanten ved æblehegnet skal den grusede sti skæres fri, så den atter bliver farbar.
Værktøj: Buskrydder, Motorsav
4.2 Legepladsudvalget
Redskaber skal vedligeholdes!
Anders ønsker, at der findes en ny formand for udvalget, men deltager gerne som menigt medlem.
4.3 Kulturturs-udvalget
Børge har arrangeret en tur den 12. september rundt i Hads Herred.
5 Nye emner
intet.
6 Generalforsamling
Generalforsamling er fastsat til tirsdag den 29. september 2020 kl. 19:30. Læs indkaldelsen her.
Kirsten har bestilt sognegården.
Henrik rundsender indkaldelse.
Efter generalforsamlingen har vi en gæst, Peter Hahn, som vil fortælle om kommunens projekt med ”bewildering” af skovene omkring Aarhus.
Fortæring aflyses i år, ligesom fællessang heller ikke gennemføres.
Vi serverer øl, vand. Anders køber øl og vand – og håndsprit.
Kirsten henter nøgle.
Bestyrelsen mødes kl. 18:30.
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer modtager genvalg.
Kirsten finder en dirigent.
7 Økonomi
Beholdning kr. 32.000,-.
8 Eventuelt
-intet-
Næste møde: 3. november hos Søren.