Referat Generalforsamling 2021

Storhøj Beboerforening den 28. september 2021

1       Velkomst

Formand Kirsten Magnussen, E3, bød velkommen. Skønt at se så mange beboere møde op til denne forsinkede generalforsamling.

2       Valg af dirigent

Aage Jørgensen, B2, blev valgt med applaus.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamling er lovligt indkaldt.

39 stemmeberettigede fremmødt og 1 fuldmagt.

3       Beretning

Formand Kirsten Magnussen aflagde beretning som følger.

Også for Beboerforeningen har vilkårene været, at vi måtte udsætte generalforsamlingen fra april til nu.

Beretningen kommer derfor til at omhandle 1 år fra generalforsamlingen 2020 til nu.

Til nye beboere kan jeg oplyse, at Beboerforeningen, som blev stiftet i begyndelsen af 70’erne, for at der kunne skaffes et fællesareal og en legeplads til børnene, er udtryk for det fællesskab, der består her, og som vi gerne vil drage nye beboere ind i. Foreningen er en slags paraply over de af generalforsamlingen nedsatte arbejdsudvalg og de af beboerne startede interesseklubber og kredse.

Hele foreningens virke bygger på frivillighed og fællesskab – og en forpligtelse til at bidrage til fællesskabet.

Tilbage til årets gang.

I efteråret 2020 havde vi vedligeholdelsesdage i weekenden den 3-4 oktober. Der var rigtig fin tilslutning lørdag, men ikke søndag. Så vi besluttede i bestyrelsen, at vedligeholdelsesdagene fremover skulle ligge lørdag fra kl. 10-13.

Det viste sig at være en god beslutning, for til næste vedligeholdelsesdag den 24. april var der rigtig god tilslutning. Det håber jeg også, at der bliver nu på lørdag den 9. oktober.

Jeg ved ikke om I alle har bemærket det, men vi har fået et par små blomsterenge, idet Lisbeth Alnor tog initiativ til, at foreningen kunne modtage blomsterfrø fra Aarhus Kommune, og en flok beboere hjalp med at få frøene i jorden. Dejligt!

På forslag fra Carel Larson er der nedsat et skovudvalg, som følger, hvad der sker med kommunens ønske om og arbejde med at etablere vildskov især for så vidt angår Hørret Skov. Skovudvalget har haft et møde, hvor en repræsentant fra Mårslet Fællesråd deltog, så vi kan holde hinanden orienteret om kommunens evt. planer angående især Hørret Skov. Hvis der kommer et konkret forslag som omfatter Hørret Skov, vil det formelt være bestyrelsen sammen med Grundejerforeningens bestyrelse, som udtaler sig på vores vegne – efter selvfølgelig at have konsulteret skovudvalget.

Som noget nyt holdt vi i år Sct. Hans bål uden pølser og rødvin. I stedet gav foreningen flødeboller til børnene og øl og vand til alle. Det gik alligevel. Bålet brændte lystigt og vi hyggede os. Lidt senere i aften skal vi have valgt flere medlemmer til både Sct. Hans-udvalg og til legepladsudvalg, så I kan godt allerede nu overveje, om ikke det har jeres interesse.

Når vi lidt senere også skal have valg til bestyrelsen modtager jeg ikke genvalg. Jeg vil derfor slutte med at rette en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde ikke blot i år, men alle de år vi har arbejdet sammen.

Tak!

3.1      Spørgsmål

-ingen-

Beretningen godkendt med applaus.

4       Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Kasserer Anders Fyllgraf, S26, fremlagde det reviderede regnskab, som pr. 31.3.2021

59 medlemmer.

Indtægter kr. 14.750,- Udgifter kr. 7.290,- Det fremviser et overskud på kr. 7.460,08. Egenkapital på kr. 38.789,43. Kan ses her:

4.1      Spørgsmål

-ingen-

Regnskabet godkendt med applaus.

5       Udvalgenes beretninger

5.1      Vedligeholdelsesudvalget

Rart at der kommer mange mennesker, både med store muskler og folk, der bager kage, eller bare hygger.

Husk at komme til arbejdsdagen lørdag den 9. oktober kl. 10-13!

5.2      Skt. Hans-udvalget

Arrangementet afholdt med succes og med mindre traktement!

5.3      Børnefamilieudvalget

Arrangerer fastelavnsfest, og ristning af skumfiduser til Sct. Hans.

Der er rig mulighed for at tage initiativ til nye arrangementer.

Gitte, Tanja og Anne ønsker ikke genvalg.

5.4      Legepladsudvalget

Jens Brünings, E1, er primus motor i udvalget, og vil i nær fremtid tage initiativ til renovering af legepladsen, der fremstår temmelig slidt.

Forslag om at opstille motionsredskaber tilsvarende dem, der står i Mindeparken.

Forslag om at spørge børnene, hvad de kunne ønske sig.

Forslag: ”Der bør da være en gynge på en legeplads!”

5.5      Kulturtur-udvalget

Aage Jørgensen, B2: Har gennemført en tur til omegnen omkring Odder.

Tænker der bliver en ny tur næste år.

5.6      Storhøj hjemmeside

Henrik Ebbesen, Ma5, forestår løbende vedligeholdelse af hjemmesiden.

Sig endelig til, hvis I har gode ideer til indhold.

Lisbeth Alnor, K1, foreslår at man bruger Storhøj Facebooksiden ”Storhøj & Æblehegnet” https://www.facebook.com/groups/698819641043634 til daglig udveksling af gode ideer, og ad-hoc koordinering på tværs i foreningen.

5.7      Handyman-udvalg

Knud Ramian, E6: Jeg forlader udvalget. Informationer på hjemmesiden er forældet, og ikke længere relevante. Udvalget bør nedlægges!

Indlægget på hjemmesiden bør slettes.

5.8      Dræbersneglsdræberudvalget

Børge Helmer, S16, har en sæk gift (Feramol) stående til fri afhentning i egen medbragte beholder/pose. Der er ikke megen rift om giften, så der er tilsyneladende kun få snegle for tiden.

5.9      Hjertestarter-udvalget

Hjertestarteren hænger på Marklodden 3, og har været i aktion en enkelt gang.

Der er ingen grund til at videreføre udvalget, da maskinen nu hænger på sin plads, og vedligeholdes via den vedligeholdelseskontrakt, som foreningen har tegnet.

Der kan dog være et løbende behov for uddannelse af nye hjerteløbere.

5.10    Klubber og Kredse

5.10.1   Biografklubben

Henvendelse til Birgit Stensgaard, S24, hvis du gerne vil være med.

Der fremkom et forslag om en ny klub med fokus på teater. Bemærk at foreningens medlemmer frit kan oprette nye klubber.

5.10.2   Litteraturkredsene

For tiden fire aktive kredse:

Stor aktivitet, hvor medlemmerne mødes jævnligt i diverse grupper. Hver gruppe har 5-6 medlemmer.

Der er åbent for flere medlemmer

5.10.3   Spiseklubber

Hver vinter arrangeres spiseklubber (sept – maj). 

Man hygger sig med god mad og et glas rødvin.

Henvendelse til Aage Jørgensen, B2. I år er der etableret 4 spiseklubber

5.10.4   Whiskyklub

Mange gode gyldne dråber er rundet i halsen. 

Princippet er, at hver deltager medbringer en flaske whisky til mødet, som han (?) synes de andre skal smage. Der sammenlignes, vurderes, postuleres og intellektualiseres over de gyldne dråbers indflydelse på næse og smagsløg.

Deltagerne skiftes til at være vært. Værten indkalder via doodle med 4-6 valgmuligheder, og den aften, der er flest, der kan deltage, bliver valgt.

Alle er velkomne. Henvendelse til Henrik Ebbesen, Ma5.

5.10.5   Ældrestyrken

Vi har Snakkehjørnet, hvor vi mødes hver torsdag eftermiddag.

Vi indsamler affald i Hørret Skov og på Hørretvej frem til Hørret.

Lisbet Thorendahl, Ma2, er kontaktperson.

6       Indkomne forslag

ingen.

7       Fremlæggelse af budget

Budgettet blev fremlagt med indtægter på 14.750. Se nærmere under pkt. 4 ovenfor.

Budget godkendt med applaus.

8       Valg af tre bestyrelsesmedlemmer

Ikke på valg: Børge Helmer, S16, Anders Fyllgraf, S26, Henrik Munk Ebbesen, Ma5.

På valg: Lotte Bonde, B4, Søren Tougaard, Æ4, Kirsten Houmann Magnussen, E3.

Kirsten og Lotte genopstiller ikke.

Søren genopstiller og blev genvalgt med applaus.

Bestyrelsen foreslår Lisbeth Alnor, K1, valgt med applaus.

Aage foreslår Jakob Pedersen, Æ6, valgt med applaus.

9       Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor: Carel Larson, E4, genopstiller og blev valgt med applaus.

Suppleant: Arne Sørensen, Ma3, genopstiller og blev valgt med applaus.

10    Nedsættelse af arbejdsudvalg

10.1.1   Vedligeholdelsesudvalg

Marianne B. Johansen, S22, Bodil Lassen, Æ2, Lisbeth Alnor, K1, Kirsten Magnussen, E3, – alle genvalgt.

Vedligeholdelsesdage ligger fast hvert år i uge 17 og uge 40. Så nu ved I det!

10.1.2   Sct. Hans-udvalg

Jens Andresen, S6, Peter Hahn, E7, Ole Bonde, B4.

10.1.3   Børneaktivitetsudvalg

Lisbeth Alnor, K1 og Connie Hundsdahl, E7.

10.1.4   Legepladsudvalg

Jens Brünings, E1, Jakob Pedersen, Æ6, Anders Fyllgraf, S26, Søren Friis Jørgensen, S8, Jens Andresen, S6, Christopher Andkjær, K3.

Mange tilkendegivelser fra salen om at tovbanen SKAL bestå!

10.1.5   Kulturtur-udvalg

Børge Helmer, S16, Jens Birk Lauridsen, Æ3, Birgit Stensgaard, S24, Aage Jørgensen, B2, – genvalgt.

10.1.6   Dræbersnegls-Dræber-Udvalg

Børge Helmer, S16, Bodil Lassen, Æ2, Carel Larson, E4, – genvalgt.

10.1.7   Hjemmesideudvalg

Henrik Munk Ebbesen, Ma5, Lars Vestergaard Andersen, S7, Carl Gerhard Lichtenberg Crone, Ma8, Børge Helmer, S16, Carel Larson, E4 – genvalgt.

10.1.8   Handyman-udvalg

Udvalget nedlagt!

Indlægget på hjemmesiden slettes.

10.1.9   Hjertestarter-udvalg

Udvalget nedlagt.

Ansvar overgår til bestyrelsen.

10.1.10             Hørretskov-udvalg

Peter Hahn, E7, Arne Sørensen, Ma3, Anegen Trillingsgaard, E4, Carel Larson, E4, Astrid Bertelsen, E1, Flemming Nørgaard, K2, Louise Bagger Brix, Stenege.

Henrik Tiedeman, S12: Hvad er holdningen generelt til vildskov i Hørret Skov.

Peter Hahn, E7: det kan godt være svært dels at blive enige, der er mange holdninger, og det kan være nærmest umuligt at tale på vegne af ”Storhøj”.

Udvalget samarbejder med Mårslet Fællesråd for at udveksle meninger og erfaringer.

Arne Sørensen, M3: Seneste udvikling ser positiv ud, med etablering af en grøn kile fra Hørret og hele vejen ned til Malling.

11    Eventuelt

Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.

Kirsten takkede dirigenten for den kompetente styring af mødet.

Mødet slut 21.00.

udskriv

Leave A Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.