En lille flok ihærdige og arbejdsomme mænd fra Storhøj er her hen over sommeren i gang med at renovere svævebanen på fællesarealet. Karsten Hinge er arbejdsleder, og vi andre hjælper til efter bedste evne.
Der er blevet gravet ud omkring stolperne, så de kunne forstærkes med metalvanger, og herefter støbt i beton. De kan nu holde i mange år frem. Ligeledes er der blevet bygget en ny platform, og om en uges tid kommer der en trappe på, så alle igen kan bruge svævebanen.
Lørdag den 13. august laver vi de sidste arbejder, nemlig trappe og gelændere. Til det skal vi bruge skruemaskiner, el og håndsave, gerne en rundsav og måle og opmærkningsværktøj.
Vi ses på lørdag kl. 10 ved svævebanen.