Storhøj Beboerforening den 18. april 2023
1 Velkomst
Formand Lisbeth Alnor, K1, bød velkommen til denne ordinære generalforsamling.
Dejligt at se så mange møde op til dette specielle arrangement, hvor vi startede med fælles pizza spisning og foredrag ved DoF Østjylland om områdets fugleliv.
2 Valg af dirigent
Ole Østergård Thomasen, K6, blev valgt med applaus.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamling er lovligt indkaldt.
23 stemmeberettigede fremmødt og 1 fuldmagt.
3 Beretning
Formand Lisbeth Alnor aflagde beretning som følger.
Kære medlemmer af Storhøj Beboerforening,
Det er med stor glæde, at vi hermed præsenterer årsberetningen for 2022. Som en aktiv beboerforening i området, har det været et travlt og produktivt år, hvor vi har arbejdet på at opfylde vores formål om at skabe et stærkt og sammentømret fællesskab i vores dejlige nabolag.
Bestyrelsen.
Bestyrelsen i Storhøj Beboerforening består af 7 engagerede beboere, som alle bidrager med deres tid og ressourcer for at sikre, at foreningen fungerer optimalt. I det forgangne år har bestyrelsen haft kvartalsvise møder, hvor der er blevet diskuteret aktuelle emner, og beslutninger er blevet truffet i fællesskab.
Arrangementer
I det forgangne år afholdt Storhøj Beboerforening en række vellykkede arrangementer,
herunder vores årlige forårsvedligehold, Sankt Hans, efterårsvedligehold og fastelavn. Vores fastelavn var igen særligt vellykket med over 25, og vi var glade for at se så mange beboere, voksne og børn var samlet for at fejre fastelavn og få sig en sludder på fortorvet.
Også begge vores vedligeholdelsesdage er vellykkede dage, hvor mange beboere slår et slag forbi legepladsen, får snakket lidt, arbejdet lidt eller meget og bidrager til vedligeholdelsen af vores fælles arealer. Vi har haft et fremmøde på ca. 25 beboere til begge vedligeholdelsesdage.
Projekter
I 2022 arbejdede Storhøj Beboerforening på flere projekter, som er af betydning for vores nabolag. Vi fik afsluttet projektet med genetablering af svævebanen på et af vores grønne områder, hvilket var en stor succes. Vi arbejder fortsat på at forbedre vores nærmiljø, og der er allerede planer for flere projekter i 2023. Herunder et fortsat arbejde med at få fornyet legepladsen og afholdelse af en sommerfest.
Samarbejder
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med andre lokale foreninger og organisationer i 2022.
Vi har blandt andet samarbejdet med Aarhus Kommune om biodiversitet i Marselisskovene, vi har deltaget i møde i Mårslet vandværk og har meldt os ind i Mårslet Fællesråd, hvor vi nu har to stemmer og er gyldige deltagere i fællesrådsarbejdet.
Medlemskab
Vi er glade for at se, at medlemstallet i foreningen er stabilt. Vi arbejder på at tiltrække flere medlemmer til vores arbejde med at skabe et stærkt fællesskab, hvor vi ser foreningens arrangementer som et vigtigt samlingspunkt, og vi vil opfordre alle til at deltage i store og små arrangementer.
Økonomi
Foreningens økonomi er sund, og vi er glade for at kunne sige, at vores økonomi tillader os at fortsætte vores arbejde for forbedringer af legepladsen, arrangementer og aktiviteter.
Fremtidige planer
Vi har i foreningen et stort fokus på, at vi repræsenterer beboerne, og at vi arbejder for
vores fællesskab på Storhøj. I 2023 fortsætter vi vores arbejde for at skabe et stærkt og sammenhold og sundt naboskab i området. Det sker blandt andet gennem vores dygtige arbejdsudvalg og gennem de mere spontane initiativer, som foreningen beslutter at støtte. Endvidere vil vi sætte fokus på, hvordan vi kan få flere til at engagere sig og deltage i foreningens formål om at skabe et sundt naboskab. Alle kræfter, store som små, er velkomne.
Alt i alt har vi haft et givende år i Storhøj Beboerforening.
Tak til alle vores medlemmer for jeres støtte og engagement i foreningen. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde i det kommende år.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen for Storhøj Beboerforening.
3.1 Spørgsmål
-ingen-
Beretningen godkendt med applaus.
4 Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Kasserer Anders Fyllgraf, S26, fremlagde det reviderede regnskab, som pr. 31.3.2021 viser
59 medlemmer.
Indtægter kr. 14.750,- Udgifter kr. 7.182,45. Det giver et overskud på kr. 7.567,55. Egenkapital på kr. 32.144,28.
4.1 Spørgsmål
-ingen-
Regnskabet godkendt med applaus.
5 Udvalgenes beretninger
5.1 Fællesarealudvalget
Knud: Vi har koncentreret os om genetablering af svævebanen. Her ud over har vi mange tanker, f.eks. kunne vi tænke os nogle motionsredskaber, hvilket kunne være hjemmelavede skov-redskaber, krolf-bane og lignende.
Vi mangler at sætte os sammen og formulere et mere præcis plan.
5.2 Vedligeholdelsesudvalget
Lisbeth Alnor:
Det er altid en dejlig oplevelse og ganske hyggeligt at deltage i denne fælles arbejdsindsats.
Husk at komme til årets arbejdsdage som igen i år falder i ugerne 16 og 40, hhv. lørdag den 22. april kl. 10-13! og lørdag den 7. oktober kl 10-13.
5.3 Skt. Hans-udvalget
Ingen fremmødte.
5.4 Børnefamilieudvalget
Lisbeth Alnor, K1: Vi har afholdt fastelavn i bragende godt vejr med super tilslutning.
Børnefamilieudvalget har ambitioner om også at lave nogle aktiviteter til Sct. Hans.
5.5 Kulturtur-udvalget
Birgit Stensgaard:
Udvalget nedlægger sig selv!
Nye kræfter efterlyses. Børge vil gerne tage initiativ.
5.6 Dræbersneglsdræberudvalget
Børge Helmer, S16: Alt tyder på, at dræbersneglene ikke længere udgør det store problem på Storhøj. Jeg har dog fortsat en sæk gift (Feramol) stående til fri afhentning i egen medbragte beholder/pose.
Det er nu i det tidlige forår, at der skal tages fat, hvis vi vil bekæmpe dem effektivt!
5.7 Storhøj hjemmeside
Henrik Ebbesen, Ma5, forestår løbende vedligeholdelse af hjemmesiden.
Sig endelig til, hvis I har gode ideer til indhold.
Hjemmesiden indeholder en adresseliste med telefonnumre og email-adresser. Det er disse adresser, der danner grundlag for rundsending af informationsemails, og derfor er det vigtigt, at I selv vedligeholder disse oplysninger via jeres login på siden. Hvis I ikke kan huske jeres eget login, kan det nulstilles på login-siden, ellers kontakt mig direkte.
Der er mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev, så man hver torsdag får tilsendt “sidste nyt” fra Storhøj (når der er noget nyt at sende).
Lisbeth Alnor, K1, foreslår at man bruger Storhøj Facebooksiden ”Storhøj & Æblehegnet” https://www.facebook.com/groups/698819641043634 til daglig udveksling af gode ideer, og ad-hoc koordinering på tværs i foreningen.
5.8 Hørret Skov udvalget
Arne Sørensen:
Det meste af Hørret Skov er nu udlagt som det, der betegnes urørt skov. Den resterende del drives efter naturnære principper, med fx både stående og liggende dødt ved. Der foretages plukhugst, og der tyndes i de yngre og homogene bevoksninger for at skabe mere variation og udvikle stabile træer. Det så vi i august 2022, hvor kommunen hyrede Hedeselskabet til opgaven. Gruppen gik i den anledning en fælles tur i skoven og så med glæde på de flotte egetræer der nu er synlige til venstre for skovstien på turen lige ned i skoven fra Hørretvej. En del af træet blev taget ud af skoven og noget blev liggende.
Gruppen drøftede ved samme lejlighed kommunens planer for mere vild natur syd for Aarhus, hvor strækket fra Hørret Skov ned forbi Vilhelmsborg med faunapassagen over den nye Giber Ringvej og videre sydpå til Odder Kommune spiller en stor rolle for den store bestand af krondyr, vi har i området. Vil I have flere detaljer, kan jeg henvise til et par indlæg i Storhøjs Facebookgruppe fra september sidste år.
Aarhus Kommune besluttede i 2022 at nedlægge projektgruppen vedrørende mere natur i Hørret skov. Projektet blev overhalet af det store projekt om Moesgård Vildskov. Her faldt modellen jo på plads efter store og ophedede diskussioner for og imod store indhegninger med store græssere. Modellen uden de store indhegninger blev valgt. Behovet for at bruge Hørret Skov som et eksperimentarium bortfaldt derfor.
Vores gruppe synes derfor også at have udspillet sin rolle. Vi foreslår dog fra gruppens side at vi fortsætter i dvaletilstand. Skulle der komme nye initiativer fra kommunen, som fx udvidelser af græsningen af Uller Eng, kan vi vågne af dvalen.
5.9 Hjertestarter-udvalget
Hjertestarteren er aktiv og regelmæssigt efterset.
I april 2022 gennemførte vi et nyt hjerteredderkursus med 10 deltagere.
Deltagerne bliver registreret i Trygfondens database og der udstedes et deltagerbevis til den enkelte. Hermed har 35 storhøjere gennemgået kurset hvilket er rigtig flot. Tak!
Her ses oplysningerne om de Storhøjbeboere, der har meldt sig som “Udbringere” og som figurerer i databasen i tilfælde af en udrykning.
Tak til alle. Ikke mindst Arne og Karen, som velvilligt har stillet garage til rådighed for hjertestarteren
Calle vil gerne have os hjerteløbere registreret, for at få et overblik over vores beredskab. Derfor bedes alle, der er registreret som hjerteløber, sende en email til Calle: carel@larson.dk
5.9.1 Spørgsmål:
Ikke alle har haft mulighed for at deltage i et genopfriskningskursus. Calle vil derfor arrangere et nyt genopfriskningskursus næste år.
5.10 Klubber og Kredse
5.10.1 Biografklubben
Vi tager i biografen en gang om måneden. De, der arrangerer, sender besked ud pr. mail, og man melder tilbage, om man vil med. Der er sammenkomst efter filmen i arrangørens hjem.
Henvendelse til Birgit Stensgaard, S24, hvis du gerne vil være med.
5.10.2 Litteraturkredsene
For tiden fire aktive kredse.
Stor aktivitet, hvor medlemmerne mødes jævnligt i diverse grupper. Hver gruppe har 5-6 medlemmer.
Der er åbent for flere medlemmer.
Britta Hansen, M6 hhv. Kirsten Magnussen, E3 er kontaktpersoner for to af klubberne.
5.10.3 Spiseklubber
Spiseklubberne er en gammel, stabil Beboerforeningstradition, som i øvrigt ikke belaster foreningens økonomi. Efter coronaen, er der igen kommet gang i fællesspisningen.
Fra traditionens begyndelsen vægtede man “god borgerlig mad”, det gør man vist stadig, men normerne har tydeligvis ændret sig. Overordnet set bidrager spiseklubberne forhåbentlig til kvaliteten af den sociale samfølelse på Storhøj.
Henvendelse til Karen og Arne, som overtager hvervet efter Aages formidable indsats.
5.10.4 Whiskyklub
Der har ingen aktivitet været i årets løb, men vi påregner at lave et arrangement til efteråret.
Princippet er, at hver deltager medbringer en flaske whisky til mødet, som han (?) synes de andre skal smage. Der sammenlignes, vurderes, postuleres og intellektualiseres over de gyldne dråbers indflydelse på næse og smagsløg.
Deltagerne skiftes til at være vært. Værten indkalder via doodle med 4-6 valgmuligheder, og den aften, der er flest, der kan deltage, bliver valgt.
Alle er velkomne. Henvendelse til Henrik Ebbesen, Ma5.
5.10.5 Ældrestyrken
Vi har Snakkehjørnet, hvor vi mødes hver torsdag eftermiddag.
Vi indsamler affald i Hørret Skov og på Hørretvej frem til Hørret.
Lisbet Thorendahl, Ma2, er kontaktperson.
6 Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
7 Fremlæggelse af budget
Budgettet blev fremlagt med en indtægt på kr. 13.750,- samt udgifter på 8.050,-
Budget godkendt med applaus.
8 Valg af tre bestyrelsesmedlemmer
På valg: Lisbeth Alnor, K1, Søren Tougaard, Æ4, Jakob Pedersen, Æ6.
Lisbeth genopstiller ikke.
Ole Østergaard Thomasen stiller op og blev valg med applaus.
Søren og Jakob genvalgt med applaus.
Ikke på valg: Børge Helmer, S16, Anders Fyllgraf, S26, Henrik Munk Ebbesen, Ma5.
9 Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor: Carel Larson, E4, genopstiller og blev valgt med applaus.
Suppleant: Arne Sørensen, Ma3, genopstiller og blev valgt med applaus.
10 Nedsættelse af arbejdsudvalg
10.1.1 Fællesarealudvalg (tidligere Legepladsudvalg)
Dette udvalg har i første omgang ansvaret for udarbejdelse af en detaljeret investerings- og etableringsplan for fællesarealets udvikling. Alle indkøb skal godkendes af bestyrelsen.
Udvalget kan på foreningens vegne ansøge fonde eller lignende for større etableringsmidler.
Marianne B. Johansen, S22, Karsten Hinge, S28, Ole Østergård, K6, Lars Vestergaard, S7, Kristian Niemann-Nielsen, K5, Knud Ramian, E6, Søren Tougaard, Æ4.
10.1.2 Vedligeholdelsesudvalg
Marianne B. Johansen, S22, Bodil Lassen, Æ2, Lisbeth Alnor, K1, Kirsten Magnussen, E3, Lars Vestergaard, S7.
Vedligeholdelsesdage ligger fast hvert år i uge 16 og uge 40. Så nu ved I det!
10.1.3 Sct. Hans-udvalg
Jens Andresen, S6, Peter Hahn, E7, Ole Bonde, B4.
10.1.4 Børnefamilieudvalg
Lisbeth Alnor, K1 og Connie Hundsdahl, E7.
10.1.5 Kulturtur-udvalg
Børge Helmer, S16, VIL GERNE HAVE HJÆLP.
10.1.6 Dræbersnegls-Dræber-Udvalg
Børge Helmer, S16.
10.1.7 Hjemmesideudvalg
Henrik Munk Ebbesen, Ma5, Lars Vestergaard Andersen, S7, Carl Gerhard Lichtenberg Crone, Ma8, Børge Helmer, S16, Carel Larson, E4.
10.1.8 Hørretskov-udvalg
Er gået i dvale, men består ellers af følgende sovende medlemmer:
Peter Hahn, E7, Arne Sørensen, Ma3, Anegen Trillingsgaard, E6, Carel Larson, E4, Astrid Bertelsen, E1, Flemming Nørgaard, K2, Louise Bagger Brix, Stenege.
10.1.9 Hjertestarter-udvalg
Calle Larson, E4.
10.1.10 Sommerfest-udvalg
Forslag om at arrangere en simpel sommerfest til august, som kunne foregå rundt på områdets veje. I tilfælde af regn, kunne man rykke ind under pavillionner eller i carporte.
Dette kræver dog, at nogle melder sig som initiativtagere. Så kom frit frem og træd i karakter, og vær med til at skabe den gode stemning her på Storhøj!
Henvendelse: Lisbeth Alnor, Børge Helmer.
10.1.11 8320-rådet repræsentanter
Vi har meldt os ind i 8320-rådet, som tidligere var kendt som Mårslet Fællesråd. Dette rår er meget aktivt, og arbejder tæt sammen med Aarhus Kommune om udvikling af vores område, og har derfor stor betydning for vores alles nærmiljø.
Storhøj har to stemmer i rådet.
Bestyrelsen bemyndiger (løbende/ad.hoc) to repræsentanter fra Storhøj til at deltage i møderne. Jens Brünnings, E1, og Anna Leth, S6, deltager gerne, ligesom andre gerne må melde sig på banen.
11 Eventuelt
Calle: Forslag om at sende en tak til Aages familie for et langt og aktivt liv på Storhøj.
Kirsten: Mange tak til bestyrelsen for det store arbejde I lægger i bestyrelsen.
Formanden takkede for god ro og orden, og en speciel tak til Ole Østergård Thomasen for effektiv og kompetent styring af møderne.
Mødet slut 20:30.