Referat Generalforsamling 2024

Grundejerforeningen Storhøj den 9. april 2024

Søren Tougaard, Æ4, bød velkommen til denne ordinære generalforsamling.

Dejligt at se så mange møde op til dette specielle arrangement, hvor vi startede med fælles pizza spisning. 46 fremmødte til pizzaspisning.

1.      Valg af dirigent

Søren Friis Jørgensen, S8, blev valgt med applaus.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.
24 stemmeberettigede fremmødt og ingen fuldmagter.

2.      Beretning

Formand Søren Tougaard aflagde beretning som følger.

Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes interesser i forhold til offentlige myndigheder og forsyningsselskaber og at vedligeholde områdets fællesarealer.

Vi har siden sidste generalforsamling afholdt tre bestyrelsesmøder. Senest har vi kort drøftet det videre arbejde med at udvikle vores fællesareal yderligere. Vi er enige om, at det skal forskønnes og gøres endnu mere attraktivt med udstyr, og vi er også enige om, at opgaven skal varetages af et firma. Kristian, der også sidder i fællesarealudvalget, kan give en status over seneste nyt om at forskønne fællesarealet efter regnskabsberetningen.

Efter ca. 25 år som et meget, meget stort aktiv i bestyrelsen har Henrik Ebbesen valgt ikke at genopstille i år. Henrik har ydet en kæmpe indsats i bestyrelsen som sekretær, webansvarlig mv. Stor tak til dig Henrik.

Den opmærksomme beboer ved, at der har været en fejl i opkrævningen af kontingent. Det korrekte beløb er 500 kr. som blev vedtaget sidste år. I opkrævningen i år stod der anført 1000 kr. Det betyder naturligvis, at alle husstande, der har betalt 1000 kr. i år, ikke skal betale kontingent i 2025.

Vi beklager naturligvis, hvis det har skabt forvirring.

Storhøj Grundejerforening er medlem af Mårslet Fællesråd, der er fælles lokalt interesseorgan for hele postnummer 8320.

Hvis en person eller to på Storhøj har interesse i at følge nærmere med i udviklingen i Mårslet og omegn er der mulighed for det i fællesrådet. Her kan vi som medlemmer få plads i forretningsudvalget og komme med til månedlige møder, ligesom man kan stille op rådet og derigennem repræsentere os fra Storhøj.

(Mårslet Bladet bringer dagsorden og sager frem, som Mårslet Fællesråd arbejder med: Det kan være Handleplan for Aarhus Kommune, lokalplaner, trafik, støjgener, anlægsprojekter mv.)

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for vores næste vedligeholdelsesdag, der finder sted den 20. april kl. 10-13. Det er en kærkommen lejlighed til at give en hånd med for fællesskabet og møde folk over en øl, vand eller kaffe. Som altid er både store og små meget velkomne.

Tak for samarbejdet.

2.1.     Spørgsmål?

-ingen-

Beretning godkendt med applaus.

3.      Regnskab og budget

Kasserer Anders Fyllgraf, S26, fremlagde regnskabet for foreningen med 63 husstande, som viser kr. 60.000,- i indtægter, kr. 5740,- i udgifter, hvilket giver et overskud på kr. 54.260,-.
Egenkapital udgør kr. 204.052,-, hvoraf vejfonden udgør kr. 40.238,-.
Regnskab godkendt med applaus.

Anders: Foreslår grundejerforeningen afsætter kr. 50.000,- til legepladsforbedring.

Forslaget enstemmigt vedtaget.

Budgettet viser udgifter på i alt kr. 106.200,- og indtægter på kr. 0,-.
Kontingentopkrævning fastsættes til kr. 0,-, på grund af en fejlopkrævning for året 2023-24.
Kontingentopkrævning for vejfonden fastsættes til kr. 0,-.

Budget godkendt med applaus.

4.      Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Bestyrelsen består af:
Anders Fyllgraf, S26, Henrik Munk Ebbesen, Ma5, Søren Tougaard, Æ4
og alle er på valg hvert år.
Henrik Ebbesen genopstiller ikke.

Jessica Carter, B1, valgt med applaus.

Bestyrelsen ser herefter således ud:

  • Søren Tougaard, Æ4, genvalgt,
  • Anders Fyllgraf, S26, genvalgt,
  • Jessica Carter, B1, valgt.

Konstituering på næstkommende bestyrelsesmøde.

Suppleanter valgt:

  • Ingen                      .

5.      Valg af revisor

Revisor: Carel Larson, E4, trækker sig.

Arne, Ma3 og blev valgt med applaus.

Suppleant: Frank Gisselmann, B7, blev valgt med applaus.

6.      Eventuelt

intet.

Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede dirigenten for god styring af mødet.

Mødet slut 19.36

udskriv

Leave A Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.